Den maksimale krængning "normal sejlads" for de fleste modeller ligger på ca. 10-12 grader! Hvilket næsten ikke er mærkbart, og med garanti ikke afskrækkende. Nu kan hele familien være med uden at få ondt i maven.
Desuden skærer sideskrogene gennem bølgerne, og bådens horisontale linie er stort set lige, hvilket også minimerer risikoen for søsyge.
Livet under dæk vil ikke være præget at vejrforholdene og vindens retning i forhold til kursen som ved en kølbåd.
Den komfortable sejlads at nok den egenskab der bemærkes mest (hvis man lige ser bort for loggen), når man første gang prøver en flreskrogsbåd. Hvis man tilpasser sejlarealet til vindstyrke og retning vil man altid have en bedre komfort i en en flerskrogsbåd fremfor i en kølbåd.
Ja, med lidt smerte over at jeg i de seneste år ikke har sejlet så meget som tidligere, så kan jeg heldigvis se tilbage på en masse skønne kapsejlads minder (sejre såvel som nederlag). Men de bedste minder er de oplevelser jeg har haft med familien om bord.
De mange oplevelser på havet og min store kærlighed til livet under vandet, har flyttet lidt rundt på mine personlige prioriteter. Fremfor at surfe rundt på bølgerne, har jeg startet aktiviteten Blue-Tech, der skal være med til at sikre at vi fremover kan få glæde af havet. I dette koncept er der også en nyhed der vil interessere det fleste flerskrogs sejlere.
Jeg vender tilbage med en up date inden udgangen af 2013.
De bedste hilsner fra
Brian Boserup